Måltidskasser med indbygget bæredygtighed

RetNemt bidrager til bæredygtighed i mange henseender. Det handler blandt andet om reduktion af madspild, ansvarlig produktion, gode samarbejder og effektiv måltidskasselevering. Den bæredygtige tankegang gennemsyrer hele virksomheden, og vi tænker bæredygtighed ind i hele vores værdikæde – lige fra produktionen og distributionen til brugssituationen. Vi gør kort sagt rigtig meget for miljøet og for klimaet – og der kommer hele tiden nye tiltag til. Du kan læse mere om vores bæredygtighedsaktiviteter i vores bæredygtighedsrapport for 2022 her.

Reduktion af madspild

Reduktion af madspild

Hele 46 % af danskerne ønsker at reducere deres madspild. Det viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer. Dog oplever mange børnefamilier alligevel, at de på trods af ønsket om at undgå madspild flere gange i ugen må smide mad ud, der ellers kunne være blevet spist. Her hjælper RetNemt!Hos RetNemt arbejder vi målrettet med at reducere madspild, både i vores egen produktion og ude hos vores kunder.

Sådan mindskes madspild hos Retnemt

Ordreproducerende

Hos RetNemt er vi ordreproducerende. Det betyder, at vi kun bestiller det, som kunderne har bestilt. Derfor har vi meget små restmængder tilbage, når måltidskasserne er pakket.

Nøje tilrettelagte opskrifter

Vores menu- og indkøbsteam arbejder tæt sammen om at tilrettelægge opskrifter og varebestillinger, så vi sikrer, at vores bestillinger altid er afpassede ift. kundernes ordrer.

Stærk lagerstyring

For at sikre, at mindst muligt af vores varelager må nedskrives pga. dato, kassationer m.v., sørger vores indkøbsteam for stærk lagerstyring af vores kolonialvarer. Madaffald fra produktionen omdannes til biogas.

Korrekt emballage

Vi arbejder aktivt med at sikre, at vi har den rigtige emballage, så der opnås en god holdbarhed for råvarerne, samt et reduceret emballageforbrug. På den måde mindsker vi madspild ved at forlænge holdbarheden.

Gode samarbejder

I samarbejde med vores leverandør af frugt og grønt sikrer vi, at overskydende varer fra produktionen leveres tilbage. Derved kan de blive brugt andetsteds frem for at ende som madspild.

Reduceret madspild

Kød, fisk, brød og mejeriprodukter giver i værste tilfælde meget små mængder i overskud. Hvis der trods alt er mad til overs fra produktionen, anvendes denne ofte som supplement til medarbejdernes frokost.

Ernæringsberegnede opskrifter

Ernæringsberegnede opskrifter

Hos RetNemt mener vi, at det skal være nemt at træffe sunde valg. Derfor beregner vi altid næringsindholdet af alle vores opskrifter, så du nemt holde styr på sammensætningen af proteiner, kulhydrater og fedt. Næringsindholdet af vores retter fremgår altid af opskrifterne, og når vi udvikler vores opskrifter, sørger vi for, at de i vidt omfang lever op til kostrådene.

Emballageløsninger

Emballageløsninger

Plast er stadig det materiale, der sikrer den længste holdbarhed på mange fødevarer. I det store billede er madspild faktisk en større belastning for miljøet end plastik, så længe plasten genanvendes. Det er derfor vigtigt, at vi tænker helhedsorienteret, når det kommer til emballage, så vi ikke bidrager til mere madspild ved at bruge mindre egnede emballageløsninger. Den plastik, vi bruger, er naturligvis genanvendelig. I samarbejde med vores leverandører vælger vi emballageløsninger, der minimerer madspild i produktionen og hjemme hos dig.

Sådan mindskes madspild hos kunden

  • Vi leverer alle ingredienser med undtagelse af basisvarerne mel, sukker, salt/peber samt madolie/smør.
  • Vi afpasser så vidt muligt alle ingredienser, så vores kunder får præcis det, de skal bruge til at lave maden – ikke mere, ikke mindre. Dermed udnyttes ingredienserne til fulde i stedet for at ende som madaffald, der ellers kunne være blevet spist.
  • Man kan fleksibelt bestille retter til det antal dage, man ønsker, og frit vælge om det skal være til 2, 3, 4 eller 6 personer. Hermed bliver ingen retter eller portioner i overskud!
  • Varerne er så friske, at der er 2-5 dage til at få lavet maden – og så skal intet kasseres.
Nøje udvalgte leverandører

Nøje udvalgte leverandører

God mad starter med gode ingredienser! Derfor arbejder vi målrettet med at levere friske råvarer af god kvalitet til alle vores kunder hver uge. Vi samarbejder med nøje udvalgte leverandører, der er pålidelige og ligesom os stiller høje krav til både kvalitet og friskhed. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores kunder altid får friske råvarer af god kvalitet i deres måltidskasse. Vi er utroligt stolte af alle de leverandører, vi samarbejder med. Sammen bidrager vi til at gøre madlavningen nemmere for danske familier.

Effektiv måltidskasselevering

Effektiv måltidskasselevering

Transporten af vores måltidskasser er optimeret på flere måder med henblik på at reducere miljøbelastningen. Blandt andet er vores måltidskasser konstrueret i flere størrelser og med modulære flademål, der gør, at pladsen i bilerne udnyttes optimalt. Der er altså ingen spildplads hverken omkring eller i selve måltidskasserne. Når lastbilerne er fyldt op med måltidskasser, bringes kasserne ud til fire terminaler fordelt ud over landet, hvor mindre varebiler tager over og transporterer måltidskasserne ud til vores kunder. Den effektive organisering af transporten sikrer, at varebilerne ikke skal køre langt mellem stoppene, samt at så mange kunder som muligt modtager deres måltidskasser i én og samme køretur. Digital ruteplanlægning sikrer desuden, at der altid vælges den korteste rute fra stop til stop.

RetNemt i konstant udvikling

RetNemt i konstant udvikling

Hos RetNemt ønsker vi at bidrage til et bedre miljø og en mere bæredygtig fødevareindustri. Vores produkt er ikke hele løsningen, men vi vil fortsat gøre vores bedste for at være en del af den. Vi er konstant i udvikling og arbejder løbende på at optimere vores løsninger, så vi kan blive endnu bedre til at tænke bæredygtighed ind i alle vores aktiviteter.

Råvarer & ingredienser

Råvarer & ingredienser

God mad starter med gode ingredienser. Derfor har vi udvalgt dine ingredienser ekstra omhyggeligt.

Sundhed & ernæring

Sundhed & ernæring

God mad smager ikke kun godt i munden, men er også godt for dig.

Sundhed & ernæring

Mere om bæredygtighed

Læs mere om, hvordan vi i Cheffelo arbejder med bæredygtighed her.