Oplev madkulturen i Californien

Oplev madkulturen i Californien

Madkulturen i Californien er kendt for at kombinere sund kost med lækre og multikulturelle smagsoplevelser. Mangler du inspiration til lækre californiske retter? Så er du kommet til det rette sted.

Madkulturen i Californien

Hvad associerer du med Californien? Ikoniske Hollywood med filmkameraer og glamorøse kendisser? Idylliske sandstrande med yoga, volleyball og folk på rulleskøjter? Vi danskere forbinder Californien med mange forskellige ting. Men én ting er sikker! For mange er Californien et symbol på en sund livsstil, hvor helse, træning og nærende mad står i centrum. Ønsker du at leve sundt samtidig med at nyde livet fuldt ud, er der meget madinspiration at hente fra Californien. Californien er kendetegnet af en multikulturel madkultur, hvor mange madtraditioner fra hele verden mødes. Særligt Japan, Kina, Mexico og navostaten ude i Stillehavet, Hawaii, kan siges at have haft stor indflydelse på den californiske madkultur. Trendretters som poké bowl, buddha bowl og avocado toast er også blevet populært herhjemme. Vil du prøve kræfter med californisk mad, er der masser af inspiration at hente. Her får du fem bud på lækre retter med inspiration fra Californien.

Kyllingesalat

Hvis du går med ønsket om en sundere kost kan du med fordel prøve kræfter med salatretter, der er pakket med grøntsager. Du kan for eksempel prøve at lave vores krydrede California kyllingesalat med sprøde kikærter og avocado. Retten er nem at lave og indeholder masser af grønt. Skal tilbehøret være ekstra lækkert kan du prøve at lave søde kartoffel-fritter med ranch-dressing som dip. Et lækkert alternativ til de klassiske kartoffelfritter.

Se opskriften her
California kyllingesalat

Buddha Bowl

En Buddha bowl er et fantastisk eksempel på en sund og varieret ret. Retten er vegetarisk og består især af friske grøntsager, der giver retten sit farverige udseende. Resten af retten består af protein og kulhydrater fra for eksempel vildris, quinoa, bulgur, bønner eller kikærter.

Ved servering anrettes alle ingredienserne i en skål. Du kan med fordel toppe med nødder, krydderurter, sesamfrø eller lignende. Lyder retten som noget for dig, kan du prøve at lave vores buddha bowl med perlespelt, sød kartoffelpuré og bønnesalat. Vi kan afsløre, at den smager himmelsk.

Tip! Retten kan varieres alt efter årstiden og hvad du måtte have liggende derhjemme i grøntsagsskuffen. Det gør en Buddha bowl til den perfekte ‘tøm køleskabet’ ret.

Prøv en Buddha bowl
Buddha bowl

Salatwrap

Skift den klassiske hvedewrap ud med et salatblad. Så gøres retten sundere, og smagen fra fyldet får lov til at stå i centrum for smagsoplevelsen. Du kan frit vælge, hvilket fyld du ønsker at putte i salatwrappen. Vi foreslår at fylde salatbladene med svinekød, ris, ingefær og sojasauce, toppet med marinerede radiser, cashewnødder og hakket koriander. Server gerne med limebåde og chilidressing for at give endnu mere smag. Det smager simpelthen forrygende.

Prøv vores lækre salatwraps
Salatwrap med sojaglaseret svinekød

Kyllingeburrito

Burritoen, som vi alle kender og elsker, er uden tvivl en klassiker i det amerikanske køkken. Burritoen stammer oprindeligt fra det nordlige Mexico og har siden hen opnået stor popularitet i Californien. Retten giver rig mulighed for variation, da tortillaen kan fyldes med ingredienser efter eget valg. Prøv for eksempel vores opskrift på burrito med mexikrydret kylling. Her består fyldet af hakket kylling, bønnemix, løg, tacosauce og ikke mindst mexi-krydderi, der giver masser af smag til retten. Server med nachoschips, tomat- og majssalat, limebåde og avocado-dressing. Det er ret lækkert!

Se opskriften her
Burrito med mexikrydret kylling

Laksebowl

Var det noget med en lækker californisk fiskeret? Så skulle du næsten prøve vores opskrift på en laksebowl med vildris og syltet rødkål. Retten er fyldt med friske grøntsager, og laksefileten marineres i soja og citrusvinaigrette, så den får en fantastisk smag. Ved servering toppes retten med lime-aioli. Lyder det ikke bare lækkert?

Prøv en laksebowl
Laksebowl

Vil du have mere inspiration til sund mad? Med en måltidskasse kan du få sunde og nærende retter, som hele familien vil elske, leveret lige til døren.

Prøv en måltidskasse nu