8 forslag til lækker vegansk frokost

Kunne du godt tænke dig at spise mere plantebaseret til frokost? Så er veganske retter måske lige noget for dig. Lad os se nærmere på 8 skønne bud på lækre veganske retter, som du nemt og hurtigt kan lave til frokost.

Inspiration til nem vegansk frokost

For mange er vegansk kost et ukendt territorium, men det er faktisk overraskende let at lave lækre veganske retter, der mætter godt og giver gode smagsoplevelser på tallerkenen. Så hvis du er til veganske retter eller bare gerne vil have flere kødfrie dage på madplanen, så tjek disse 8 lækre forslag til vegansk frokost ud.

  1. Burritobowl med avocado, ristede majs og syltede rødløg. Kog ris og fordel i bunden af en skål. Top med krydrede kidneybønner, avocado, ristede majs, syltede rødløg, tomat, frisk chili og koriander. En farverig ret, der smager lige så skønt, som den ser ud.
  2. Cremet pasta med grøntsager. Byt kødsaucen ud med vegansk pastasauce lavet på tomatsauce og lidt pastavand blendet med forskellige grøntsager såsom hvidløg, peberfrugt, squash samt krydderier. Resultatet er en cremet pastaret, der smager forrygende.
  3. Wrap med hummus. Smør en tortilla med hummus og fyld den med sprøde og saftige grøntsager såsom peberfrugt, agurk, tomat og spinat samt en mættende proteinkilde såsom bønner.
  4. Quinioasalat med citrondressing. En farverig quinoasalat med dine favorit grøntsager og en forfriskende citrondressing er et sikkert hit til din frokost, der både smager og mætter godt.
  5. Power bowl med søde kartofler og ristede kikærter. Rist kikærter på panden med nogle smagfulde krydderier og tilsæt i en salat med bagte søde kartofler i tern, spinat, peberfrugt og et drys solsikkekerner. Tilføj en lækker dressing, og så har du altså en lækker vegansk salat med masser af smag og knas.
  6. Vegansk minestronesuppe. Lav en fyldig minestronesuppe med en blanding af bønner og grøntsager såsom gulerod, squash og løg. Tilsæt pasta og server med groft brød.
  7. Thai nudelsalat. Bland kogte nudler med strimler af squash, gulerod, peberfrugt og frisk koriander. Tilsæt en dressing af line, sojasauce og sesamolie og top med sesamfrø.
  8. Kartoffelporresuppe. Kog kartofler og porrer sammen med grøntsagsbouillon og blend til en cremet suppe. Server med et drys af friskhakket persille.

Disse skønne retter byder på en bred vifte af lækre smagsoplevelser, perfekt til at pifte din veganske frokost op. Så prøv dem af og nyd en nem og lækker vegansk frokost, der både mætter godt og smager forrygende.

Hos RetNemt ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at lave nem og lækker hverdagsmad i en travl hverdag. Med vores måltidskasser kan du gøre det legende let at servere sund og nærende aftensmad for hele familien. Fortæl os blot, hvad du kunne tænke dig at spise – så leverer vi alle ingredienser lige til din hoveddør.