Tun tataki med ponzu, vildris og fintsnittet grønt
25-35
5 dages holdbarhed

Tun tataki med ponzu, vildris og fintsnittet grønt

Ingredienser

Allergener
  • Fisk,
  • soja,
  • sesamfrø,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Sukker
  • Salt

Det skal du bruge

Vildrisblanding
180 g
Rødløg
1 stk
Hvidvinseddike (Svovldioxid)
2 spsk
Skoleagurk
1 stk
Forårsløg
1 bundt
Gulerod
1 stk
Lime
½+½ stk
Sojasauce (Soja)
4½ spsk
Tunsteak (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Sesamfrø (Sesamfrø)
1 pose
Koriander, frisk
½ pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 679 kcal
  • Fedt 4 g
  • Kulhydrater 94 g
  • Protein 67 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Tataki er en metode hvor fisken lynsteges på ydersiden og fortsat er rå indeni. Læg fisken i køleskabet i 5 min. efter stegning, så er den nemmmere at skære i tynde skiver.

  1. Sæt vildrisblandingen over i 3½ dl vand med lidt salt og kog i 15 min. Sluk for varmen og lad trække til resten er færdig.
  2. Syltede rødløg: Pil rødløg og skær i tynde skiver. Bland eddike, 1 dl vand, 2 spsk sukker og lidt salt i en kasserolle og kog op. Tag det af varmen, vend løgene i og lad trække i mindst 10 min. før servering.
  3. Fintsnittet grønt: Skyl agurk og forårsløg og skræl gulerod. Snit det hele i tynde stave og fordel dem på en tallerken.
  4. Ponzusauce: Skær halvdelen af lime i både og pres saften af den anden del. Bland limesaftsoja og 1 spsk af lagen fra løgene sammen i en lille skål.
  5. Tun tataki med sesamfrø: Varm en tør stegepande op til middelhøj varme og steg fisken i 15-20 sek. på alle sider (se Tip). Steg fisken længere, hvis du ønsker det. Skær fisken i tynde skiver på skrå og læg dem på en tallerken. Rist sesamfrøene på den samme pande i et par min. til de er gyldne. Top fisken med sesamfrø og dryp med ponzusauce.
  6. Anret: Skyl, tør og pluk koriander. Strø det over risene og servér til tun tataki og snittet grønt med syltede rødløg, limebåde og resten af ponzusaucen som tilbehør.