Burger med krydret cornflakeskylling med ovnbagte kartofler
25-35
4 dages holdbarhed

Burger med krydret cornflakeskylling med ovnbagte kartofler

Et sikkert børnehit, som de lidt større børn sagtens selv kan lave eller hjælpe til med. De flade kyllingestykker vendes i krydret cornflakes inden de steges og så skal der jo bare bygges en burger med grønt og dressing.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • sennep,
  • byg,
  • hvede,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Kyllingebryst
2 stk
Cornflakes (Gluten, Byg)
1 pose
Paprika
1 tsk
Tomat
1 stk
Agurk
½ stk
Hjertesalat
1 stk
Burgerbolle (Æg, Gluten, Mælk, Byg, Hvede, Rug, Laktose)
2 stk
Creme fraiche dressing (Æg, Mælk, Sennep, Laktose)
2 pose
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 728 kcal
  • Fedt 12 g
  • Kulhydrater 104 g
  • Protein 52 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft). Del kartoflerne i to, kom lidt olie på og krydr med salt og peber. Kom dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 20 min.
  2. Læg kyllingebrysterne mellem 2 stykker bagepapir og bank dem flade til ca. 1 cm med en kødhammer, kaserolle eller med hånden.
  3. Fordel cornflakes på en bageplade med bagepapir. Knus dem let med hånden og bland med paprika, ½ tsk salt og lidt peber. Tryk kyllingen godt ned i cornflakes-blandingen, så hele stykket dækkes.
  4. Fjern overskydende cornflakes og dryp kyllingen med ½ tsk olie. Sæt pladen midt i ovnen og bag kyllingen ca. 15 min. til de er gennemstegte.
  5. Skyl alle grøntsagerne. Skær tomat og agurk i tynde skiver og snit salaten groft.
  6. Flæk bollerne og læg dem i ovnen sammen med kyllingen de sidste 5 min.
  7. Byg en burger, som du bedst kan lide den med bolle, salat, kylling, tomat og agurk og dryp med dressing. Servér ovnbagte kartofler til.