Frisk pasta med blomkål og spinat med gorgonzola
25
Vegetar
4 dages holdbarhed

Frisk pasta med blomkål og spinat med gorgonzola

En lækker grøn pastaret med stegt blomkål og spinat i cremet gorgonzola sauce. Serveres med lunt brød. Perfekt til en kødfri dag.

Ingredienser

Allergener
  • Æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • nødder,
  • svovldioxid,
  • havre,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Peber
  • Salt

Det skal du bruge

Brød
2 stk
Pasta med spinat, frisk
250 g
Blomkål
½ stk
Forårsløg
2 stk
Babyspinat
75 g
Pinjekerner
1 spsk
Hvidvin
½ dl
Gorgonzola
100 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 783 kcal
  • Fedt 28 g
  • Kulhydrater 96 g
  • Protein 38 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft eller brug en brødrister til at lune brødet.
  2. Sæt en gryde med rigeligt letsaltet vand over til pastaen.
  3. Skyl ½ blomkål og del den i små buketter. Rens og snit forårsløgene i 2 cm skiver på skrå. Skyl og tør spinaten.
  4. Steg blomkål i lidt olie 2 min. Kom forårsløg og 1 spsk pinjekerner ved og steg endnu 2 min. Tilsæt spinat og steg til spinaten falder sammen.
  5. Lun brødet i ovnen ca. 6 min.
  6. Kog pastaen i 3-4 min. efter hvor al dente du ønsker den.
  7. Tilsæt hvidvin og 100 g gorgonzola til grøntsagerne og vend det rundt, så osten smelter. Gem evt. lidt af osten og top med den inden servering. Smag til med peber og salt.
  8. Hæld vandet fra pastaen (Gem lidt kogevand til efterfølgende). Vend pastaen i grønsagerne sammen med nogle skefulde af kogevandet. Fordel i dybe tallerkener og servér med lunt brød.