Svinemedaljoner med svampesauce og æble/fennikelsalat
30-40
5 dages holdbarhed

Svinemedaljoner med svampesauce og æble/fennikelsalat

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • soja,
  • mælk,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Mel
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Løg
½ stk
Champignon
125 g
Æble
½ stk
Fennikel
½ stk
Hvidvinseddike (Svovldioxid)
¾ tsk
Letmælk (Mælk, Laktose)
1¼ dl
Oksebouillon
¼ pose
Sojasauce (Soja)
1 tsk
Timian
½ pose
Medaljon af svinefilet
2 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 498 kcal
  • Fedt 17 g
  • Kulhydrater 45 g
  • Protein 43 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 225°C.
  2. Skær kartoflerne i både. Skræl og hak løg fint. Skær halvdelen af champignonerne i skiver og den anden halvdel i kvarte.
  3. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bland dem med lidt olivenolie, salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 25 min. Vend rundt i dem undervejs.
  4. Skær æble og fennikel i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg det i en skål og bland med lidt olivenolie, hvidvinseddike, salt og peber.
  5. Varm en kasserolle op med lidt smør. Steg champignoner og løg ved høj varme i ca. 3 min. Kom ½ spsk mel ved og rør rundt. Tilsæt mælk lidt af gangen under omrøring. Kom bouillon og soja i og smag til med salt og peber. Lad det koge i ca. 7 min.
  6. Varm en stegepande op med lidt olie. Skyl timian, pluk det og hak det fint. Krydr medaljonerne med salt, peber og timian på begge sider. Steg dem ved høj varme ca. 3 min på hver side, så de bliver flot brunet. Tilsæt svampesaucen og kog videre i ca. 2 min. til kødet er færdigt (kernetemperatur 65°).
  7. Servér svinemedaljoner med svampesauce samt ristede kartofler og æble/fennikelsalat.