Kalkunschnitzelruller i tomatsauce med gremolata og kartoffelmos
35
4 dages holdbarhed

Kalkunschnitzelruller i tomatsauce med gremolata og kartoffelmos

Italiensk inspireret ret med skøn smag fra gremolata (persille, hvidløg og citronskal) serveret med kartoffelmos smagt til med parmesan.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Bagekartoffel
3 stk
Hvidløg
1 fed
Bredbladet persille
1 drys
Citron
½ stk
Rapesan revet (Mælk, Laktose)
3 spsk
Kalkunschnitzel
2 stk
Cherrytomater
½ dåse
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 694 kcal
  • Fedt 17 g
  • Kulhydrater 88 g
  • Protein 47 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Skræl kartoflerne. Skær i mindre stykker, dæk dem med vand (uden salt) i en gryde og kog møre, ca. 12 min.
  2. Gremolata: Pil hvidløg og hak fint. Skyl og tør persille, hak fint. Riv skal af ½ citron fint. Bland hvidløg, persille og citronskal med 1 spsk revet parmesan til gremolata.
  3. Bank schnitzlerne let og drys med ca. ⅔ af gremolataen (gem resten til serveringen). Rul sammen og luk med en tandstik.
  4. Krydr kødet med salt og peber, brun det godt i olie og tilsæt 200 g tomater og ½ dl vand. Lad det simre under låg i 8-10 min. Vend kødet 1 gang undervejs.
  5. Kartoffelmos: Hæld vandet fra kartoflerne, og mos dem groft. Rør 2 spsk revet parmesan og 3 tsk olie i, og smag til med salt og peber. Drys med resten af gremolataen og servér kartoffelmosen til kalkunrullerne.