Pastasalat

Kun fantasien og smagsløgene sætter grænsen for, hvad du kan putte i en pastasalat. Sprøde eller stegte grøntsager. Soltørrede tomater eller lækre oliven. Mozzerallaost, fetaost eller parmesanost. Kylling, gris eller oksekød. Der er frit valg på alle hylder.

PASTASALAT

Derfor er pastasalat sådan en ret, du nemt kan bikse sammen af de råvarer, som du tilfældigvis har liggende i køleskabet. Er du garvet i et køkken, kan du eksperimentere med indholdet og med forskellige slags dressing, hakkede nødder, friske krydderurter eller andre toppings.
Hvis din madlavning bliver en større succes, når du følger en opskrift, så fortvivl ej. Hos RetNemt måltidskasser har vi nemme opskrifter på gode pastasalater, så det er bare med at gå i gang.
Er du vild med pasta? Så kan du se alle vores pastaretter her, fra klassisk spaghetti bolognese til vegetarisk linsepasta. Alle vores opskrifter er nemme at følge og sikrer dig et hurtigt og virkelig velsmagende hverdagsmåltid.

SE VORES PASTASALAT OPSKRIFTER

Hos RetNemt måltidskasser finder du flere forskellige opskrifter på lækre pastasalater.
Leder du efter en fyldig og mættende pastasalat? Så se denne opskrift på pastasalat med squash, basilikum, rucola og frisk mozzarella. Den kan spises som en vegetarisk ret i sig selv, eller serveres som tilbehør til eksempelvis en god, grillet bøf af oksefilet.
Eller hvad synes du om en lun pastasalat? Denne lune pastasalat er med knasende, friske grøntsager, krydderurtedressing, bacon og gouda i tern.
Vi har også en grøn, lækker pastasalat med spinat, tomat og bløde løg, toppet med friskrevet parmesanost. Lyder det som noget for dig, så se opskriften her. Pastasalaten kan serveres som tilbehør til koteletter i tomatsauce.
Er du på udkig efter en enkel og ekstra nem pastasalat, så er den her pastasalat nok dét, du leder efter: Pastasalat med cherrytomater, majs og sukkerærter, serveret som tilbehør til barbequemarineret kylling

SPIS PASTASALAT UDE OG HJEMME

De fleste pastasalater kan spises kolde, og de skal sjældent anrettes; pastasalat blandes sammen i en skål, og serveres som den er. Derfor er det en ret, som du nemt kan transportere og spise uden for hjemmets fire vægge.
Du kan for eksempel lave kold pastasalat til madpakken, der skal være ekstra lækker; til sammenskudsgildet med vennerne; til buffeten ved forældremødet i dit barns skole; eller til skovturen i weekenden.

FLERE END 400 OPSKRIFTER

Her hos RetNemt måltidskasser har vi over 400 forskellige opskrifter. Så lige meget om du leder efter en specifik opskrift, eller om du er på udkig efter ny inspiration, kan du højst sandsynligt finde den helt rigtige opskrift her.
Vi har samlet vores opskrifter i forskellige kategorier, så du nemt kan finde rundt i dem. Mangler du inspiration til nogle nye, kødfri retter? Så se vores samling af vegetaropskrifter her. Især hvis du er ny i det kødfri køkken, kan det være svært at skabe afveksling ved middagsbordet. Kender du det? Så er der hjælp at hente hos os.
Er du mere til mad med mørt, velsmagende kød? Så har vi også masser af opskrifter, der tager udgangspunkt i kødets saft og kraft. Se for eksempel vores opskrifter på hakkebøffer, karbonader, frikadeller og kylling.
Du kan også vælge opskrift ud fra geografi. Vores opskrifter dækker tæt på alle verdens mest kendte køkkener, og vi tilbyder opskrifter på alt fra mexicansk til indisk og asiatisk mad.

FÅ LAV-DET-SELV-MAD LEVERET TIL DØREN

Vi deler ud af vores mange gode opskrifter, fordi vi gerne vil hjælpe dig med at gøre det så nemt som muligt at få sund, smagfuld og varieret aftensmad i hverdagen. Her kan du altid finde en nem opskrift, når du endnu en gang ikke kan finde på, hvad du skal spise til aftensmad denne aften.
Men selv med nemme opskrifter lige ved hånden kan det være svært at nå det hele i en travl hverdag, når du først skal en tur i supermarkedet midt i myldretiden. Vil du gøre det endnu nemmere for dig selv? Så skip indkøbene og lad os klare dem for dig.

RetNemt måltidskasser tilbyder levering af alle de råvarer, du skal bruge, for at lave gode aftensmåltider. Sammen med råvarerne får du også opskrifter med, der guider dig let igennem tilberedningen af retterne.
Det er meget fleksibelt - du vælger selv, hvor ofte du vil have mad leveret, hvor mange personer der skal spise med, og hvor mange dage, du vil have mad til. Du har mulighed for at fortælle os, hvilken slags mad, du bedst kan lide. Så tager vi højde for det, når vi sammensætter din måltidskasse. Vi tager selvfølgelig også hensyn til allergier, hvis der er noget, du ikke kan tåle.

Læs mere og bestil din måltidskasse fra RetNemt her.