Subcategory poster

Kyllingefrikadeller

Leder du efter en opskrift på kyllingefrikadeller, der vil få enhver til at slikke hele tallerkenen ren i vellyst? Så behøver du ikke at lede længere. Hos RetNemt måltidskasser har vi flere end 5 forskellige opskrifter på kyllingefrikadeller, alle med lækkert tilbehør, der bliver et hit omkring middagsbordet.

KYLLINGEFRIKADELLER

Kyllingefrikadeller er lette at lave, smager godt og er ovenikøbet sunde. Udover hakket kyllingekød, kan du røre farsen af eksempelvis grøntsager, gryn, æg og forskellige smagsgivere. Vores opskrifter guider dig udførligt gennem klargøringen af farsen - vi har forskellige typer fars at vælge imellem, så her er noget for enhver smag.

Du kan servere kyllingefrikadeller med lige nøjagtig dét tilbehør, som vækker størst begejstring ved bordet. Er du til:

  • Ris, kartofler eller pasta?
  • Tomatsauce, karrysauce eller hoisinsauce?
  • Tomatsalat, råkostsalat eller grøn salat?

Valget er dit. Du kan også vælge den nemme løsning og servere det tilbehør, som vi foreslår i vores opskrifter på kyllingefrikadeller.

KYLLINGEFRIKADELLER PÅ MANGE MÅDER

Du kan lave kyllingefrikadeller i mange udgaver og med varieret tilbehør. Her giver nogle forslag til, hvordan du kan tilberede og servere kyllingefrikadeller som nem og lækker hverdagsmad.
Hvis du er glad for sovs, så kan du jo vælge opskrift ud fra sovsen. Prøv for eksempel denne opskrift på kyllingedeller med rustik karrysauce, blomkål og gulerødder. Er du mere til klassisk persillesovs? Så vil denne opskrift på kyllingedeller med frisk råkostsalat, kartofler og persillesovs formentlig blive en ny favorit.
Går du mere op i sundhed, når du laver mad? Sunde kyllingefrikadeller kan sagtens være lig med lækre kyllingefrikadeller. Det er tilfældet i denne ekstra sunde ret: Kyllingefrikadeller med quinoa og salat af gulerødder og squash.
Hvis dine kyllingefrikadeller skal mætte ekstra godt, så kan du røre frikadellefarsen op med havregryn. Sådan en opskrift har vi selvfølgelig også. Se her, hvordan du laver hjemmelavede kyllingefrikadeller med havregryn. Dellerne serveres med råkost af rødkål, kogte kartofler og uimodståelig yoghurtdip.
Er du mere til kødboller end frikadeller? Også dét har vi råd for. Prøv for eksempel vores sunde kyllingekødboller i sød teriyakisauce. Kødbollerne serveres med ris og snittede gulerødder, frisk ingefær, presset hvidløg, tørret frugt, slikærter og stærk sambal oelek, der sammen med teriyakisaucen gør retten ret eksotisk.
Også vores opskrift på kyllingekødboller i hoisinsauce med nudler har en eksotisk smag. Smagen kan du intensivere og gør rigtig stærk, afhængigt af hvor meget chili, du putter i.

SPISER DU IKKE SVIN?

Som du kan se, er kyllingefrikadeller nemme at variere og servere på vidt forskellige måder. Derudover er det én af de kødretter, som stort set alle kødspisere kan spise med glæde, også dem, som ikke spiser traditionelle frikadeller af kalv og flæsk.
Ikke alle er lige begejstrede for svinekød. Det kan der være mange grunde til, og i dag er det ikke unormalt at fravælge svinekød. Men spiser du ikke gris, skal du da ikke snydes for at kunne nyde nogle lækre frikadeller til aftensmad. Derfor har vi hos RetNemt flere lækre retter med kyllingefrikadeller.
Kyllingefrikadeller kan tilberedes på cirka samme måde som frikadeller af kalv og flæsk. Du kan også prøve at variere farsen med nye ingredienser, hvis du er klar på noget helt nyt.
Men selv hvis du elsker at sætte tænderne i en saftig svinefrikadelle, så bør du give frikadeller med kylling en chance. Kyllingefrikadeller er langtfra kun for folk, der vælger svinekød fra, de er ikke et mindre eftertragtet alternativ. Tværtimod er der faktisk mange, som foretrækker kyllingefrikadeller frem for svinefrikadeller, simpelthen fordi de synes, at kyllingefrikadeller smager bedre.
Så har du endnu ikke spiddet en kyllingedelle med gaflen ved middagsbordet, så spring ud i det. Vælg én af vores nemme opskrifter; så kan det næsten kun blive en succes.

DEN TRADITIONELLE FRIKADELLE

En traditionel, dansk frikadelle består af 50 % hakket kalv og 50 % hakket flæsk. Kødet røres sammen med eksempelvis æg, mel, mælk, finthakket løg, salt og peber. En meget normal måde at forme frikadeller på, er med to spiseskeer. Frikadellerne gennemsteges på en pande i lidt fedtstof, til de bliver gyldne og faste.
Ordet “frikadelle” kommer egentlig fra det italienske ord: “frittatella”, som betyder stegt kød. Frikadeller spises i mange europæiske lande, og de har i mange år været vældig populære herhjemme.
I Danmark spiser vi ofte frikadeller til aftensmad, men de kan også spises som frokostret, på en rugbrødsmad, i en frikadellesandwich eller som en slags snack.
Frikadeller fremhæves ofte i politiske debatter omkring dansk madkultur. Her hos RetNemt måltidskasser elsker vi også frikadeller - også dem, som er lavet af kylling. Find en opskrift på kyllingefrikadeller her på siden, eller prøv vores opskrift på traditionelle frikadeller af kalv og flæsk her.