Stegt kylling med ovnbagte rødbeder og sauce verte
25-35
Glutenfri
4 dages holdbarhed

Stegt kylling med ovnbagte rødbeder og sauce verte

Den smagfulde og krydrede sauce verte står godt til de sødmefyldte rødbeder og den stegte kylling. Et enkelt og lækkert måltid.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Rødbede
2 stk
Lime
⅔ stk
Timian, frisk
1 drys
Basmatiris
200 g
Bredbladet persille
1 drys
Basilikum
1 drys
Solo hvidløg
½ stk
Dijon sennep (Sennep, Svovldioxid)
1 tsk
Græsk yoghurt (Mælk, Laktose)
1 dl
Kyllingebryst
2 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 798 kcal
  • Fedt 26 g
  • Kulhydrater 93 g
  • Protein 48 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft).
  2. Skræl rødbederne og skær i tynde både på ½ cm. TIP: Brug evt. handsker, da det farver meget. Læg dem i et ovnfast fad og vend med saft fra lime, timian, olie, salt og peber. Kom stanniol over og bag i ovnen 20-25 min.
  3. Kog ris i 3½ dl vand med lidt salt i 12 min. med låg. Sluk og lad trække under låg til resten af retten er færdig.
  4. Sauce verte: Blend persille og basilikum med presset hvidløg, sennep og 2 spsk olie til en ensartet grøn masse. Spar lidt på hvidløg og sennep, hvis du ikke ønsker en stærk sauce. Rør sammen med græsk yoghurt og smag til med salt og peber.
  5. Varm lidt olie på en pande. Brun kyllingen ved høj varme på begge sider, skru ned og steg 3-5 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
  6. Servér kyllingen med rødbeder, ris og sauce verte.