Steaksandwich med gulerodsfritter
25
4 dages holdbarhed

Steaksandwich med gulerodsfritter

Anderledes måde at servere tyksteg på, her i tynde skiver som en steaksandwich i en grov bolle med salat og dijonnaise. Serveret med hurtige, sprøde gulerodsfritter. Et hit for hele familien!

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • soja,
  • mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid,
  • byg,
  • hvede,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Smør
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Oksetykstegsfilet i tynde skiver
300 g
Salatmix Toscana
100 g
Gulerod
200 g
Burgerbolle (Æg, Mælk, Byg, Hvede, Rug, Laktose)
2 stk
Drueagurk (Sennep)
2 stk
Mayonnaise (Æg, Soja, Sennep)
2 spsk
Sennep (Sennep, Svovldioxid)
½ spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 671 kcal
  • Fedt 30 g
  • Kulhydrater 56 g
  • Protein 44 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen TIP: Du kan også tilberede på en pande. Krydr kødet med salt og peber.
  2. Brun kødet på direkte varme på begge sider. Steg derefter videre ved middel varme 2-3 min på hver side afhængig af tykkelsen.
  3. Tag kødet af grillen og stil det til side til resten er klar. Har du stegt på en pande, så gem den til senere brug uden at vaske den af.
  4. Skræl gulerødder og skær dem i 1x5 cm stave. Læg dem i en foliebakke med en klat smør eller olie, krydr med salt og peber og grill dem ved direkte varme 4-5 min. Vend dem undervejs. Alternativt steg dem på panden fra kødet. TIP: Du kan også servere gulerodsstavene rå.
  5. Flæk bollerne og rist på grillen eller brødrister på begge sider.
  6. Skær drueagurkerne i tynde skiver på langs. Skyl og tør salaten. Bland 2 spsk mayonnaise med ½ spsk sennep til dressing
  7. Saml steak sandwichen: Smør bollerne med dressing, læg salat på underdelen og fordel skiver af kød på salaten. Top med skiver af drueagurk og luk med den anden halvdel af bollen. Servér med gulerodsfritter.