Sprøde fiskepinde med grove ris, grøntsager og dip
30-35
2 dages holdbarhed

Sprøde fiskepinde med grove ris, grøntsager og dip

Der er lidt fish&chips over retten med de sprøde fiskepinde, men vi har udskiftet kartoflerne med grove ris. Den hjemmelavede dip erstatter den klassiske tartarsauce.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • fisk,
  • mælk,
  • sennep

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie
  • Peber

Det skal du bruge

Fuldkornsris
200 g
Rasp
¾ dl
Paprika
½+½ tsk
Mørksejfilet (Fisk)
275 g
Pasteuriseret æg (Æg)
½ bæger
Gulerod
200 g
Slikærter (sugar snaps)
100 g
Drueagurk (Sennep)
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 725 kcal
  • Fedt 20 g
  • Kulhydrater 94 g
  • Protein 42 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2 grader. Tilbered senest dagen efter levering.

  1. Sæt ris over i 4 dl vand med lidt salt. Kog med låg i 30 min. Sluk og lad trække til resten af retten er færdig.
  2. Bland rasp med ½ tsk paprika, salt og peber i en dyb tallerken. Hæld æg i en anden.
  3. Fiskepinde: Skær fisken i 3 cm brede stykker på tværs. Vend først i æg, så i raspblandingen.
  4. Steg fiskepindene på en pande i lidt olie ved høj varme ca. 3 min. Vend dem, skru ned til middel varme og steg yderligere 3 min. Sluk og lad stå på varmen til resten af retten klar.
  5. Skræl gulerødderne, skær i 3 cm stave. Kog gulerødderne i 4 min. Tilsæt ærter efter 2 min. Hæld vandet fra og skyl kort i koldt vand.
  6. Dip: Skær drueagurk i små tern og rør den med creme frisk og paprika. Smag til med salt og peber.
  7. Servér fiskepindene med grove ris, dip og grøntsager.