Græsk hakkebøf med patatas bravas og tomatsalat
30
Glutenfri
5 dages holdbarhed

Græsk hakkebøf med patatas bravas og tomatsalat

Let krydret hakkebøf og tomatsalat med basilikum, salatost og løg. Stegte kartofler med røget paprika hertil aioli. Grækenland møder Spanien i denne ret.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
  • Olie

Det skal du bruge

Hakket oksekød
300 g
Græsk krydderiblanding
1 spsk
Røget paprika
1 tsk
Kartofler
400 g
Salatløg
½ stk
Aioli (Æg)
50 pakke
Tomat
1 stk
Basilikum
1 drys
Salatost i kryddermarinade (Mælk, Laktose)
50 g
Oregano
½ spsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 766 kcal
  • Fedt 50 g
  • Kulhydrater 41 g
  • Protein 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Ovn: Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft). Grill: Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill.
  2. Patatas bravas: Del kartoflerne i halve og kom dem på en bageplade med bagepapir eller i en foliebakke, hvis du griller. Vend godt rundt med ½ spsk olivenolie, røget paprika, salt og peber. Bag i ovnen i 15-20 min. eller på indirekte varme på grillen.
  3. Hakkebøf: Kom kødet i en skål, rør det med græsk krydderi og form til bøffer. Brun hurtigt bøfferne ved høj varme på en stegepande med lidt olie eller på grillen. Steg dem færdige 5-6 min. på hver side ved middelvarme. Krydr med salt og peber.
  4. Tomatsalat: Pil løget og skær i tynde skiver. Skyl tomat og skær i skiver. Bland begge dele og smuldr salatost let henover. Riv eller skær basilikum og kom ved. Tilsæt oregano, salt, peber og lidt marinade fra osten (eller olivenolie) og vend sammen. TIP: Du kan også komme oliven fra osten i.
  5. Anret: Servér hakkebøf med tomatsalat og patatas bravas med aioli til at dyppe i.