Karbonader med stegte løg, tyttebær og svampesauce
35-45
3 dages holdbarhed

Karbonader med stegte løg, tyttebær og svampesauce

Norske karbonader med stegte løg, tyttebær og svampesauce. Serveret med ovnbagte kartofler, broccoli og grønkål.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Mel
  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Bagekartoffel
2 stk
Hvidløg
1 fed
Broccoli
½ stk
Snittet grønkål
100 g
Løg
1½ stk
Hakket gris & kalv
300 g
Markchampignon
125 g
Piskefløde (Mælk, Laktose)
1½ dl
Grøntsagsbouillon
¼ pose
Kulør
½ tsk
Æble
½ stk
Tyttebærsyltetøj
1 pakke
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 1008 kcal
  • Fedt 47 g
  • Kulhydrater 99 g
  • Protein 47 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 210°C (Varmluft).
  2. Grønt: Skyl kartoflerne og skær dem i 1 cm tykke skiver. Kom dem på en bageplade med bagepapir. Pil og pres hvidløg og bland det med kartoflerne, lidt olie, salt og peber. Bag det i ca. 20 min. Skær broccoli i buketter samt stokken i små tern. Tag bagepladen ud og bland kartoflerne med broccoli og grønkål. Bag det hele i yderligere 5 min.
  3. Stegte løg: Pil løg, skær ⅔ af dem i skiver, gem resten til senere. Varm en stegepande med lidt olie. Steg løgene ved høj varme ca. 3 min. Rør lidt i dem til de har fået lidt farve. Smag til med salt og peber. Kom dem i en skål og brug panden igen.
  4. Karbonader: Bland kødet med salt, peber, 1 tsk mel og 1 spsk vand. Riv resten af løget og bland det med farsen. Form til 2 cm høje karbonader. Varm stegepanden op med lidt mere olie. Steg dem 3-5 min. på hver side. Kom dem på et fad og brug panden igen.
  5. Sauce: Skyl og skær champignon i skiver. Steg dem på panden i lidt olie ved høj varme et par min. Kom 1 spsk. mel på panden og rør rundt i 1 min, kom ½ dl. vand på lidt ad gangen og kog op, kom fløde, bouillon og kulør på, kog den sammen i 3-4 min. Smag til med salt og peber. Juster farven med mere kulør efter ønske.
  6. Skyl æblet og skær det i tern. Varm en stegepande op med lidt olie og steg dem i 1 min. Vend dem sammen med tyttebærrene. Servér med karbonader, løg og grønt.