Kyllingebolognese med spaghetti og fintsnittet grønt
30
2 dages holdbarhed

Kyllingebolognese med spaghetti og fintsnittet grønt

Skøn og smagfuld bolognese med masser af grøntsager og hakket kylling og et pift af Middelhavet. Serveres med fuldkornsspaghetti med masser af fintsnittet squash og gulerødder. Her er mindre kød og mere grønt. Klimabelastning 0,5 kg CO2e

Ingredienser

Allergener
  • Selleri

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker

Det skal du bruge

Løg
½ stk
Hvidløg
1 fed
Grøntsagsbouillon (Selleri)
½ terning
Gulerod
350 g
Squash
¾ stk
Spaghetti, fuldkorn
150 g
Hakket kylling
200 g
Herbes de Provence
1 spsk
Cherrytomater
1 dåse
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 625 kcal
  • Fedt 18 g
  • Kulhydrater 80 g
  • Protein 36 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Pil og hak ½ løg og hvidløg fint. Kog vand, og opløs ½ bouillonterning i 1 dl kogende vand. Skræl gulerødderne, og riv dem groft.
  2. Skyl squash, og riv ¾ i tynde strimler enten med en spiralizer, på et mandolinjern eller den grove side af et rivejern. 
  3. Bring en gryde med rigeligt vand i kog. Kom 150 g spaghetti i gryden og kog dem i 10-12 minutter. Afdryp den i en sigte.
  4. Opvarm imens en gryde med 1 spsk. olie, og steg løg og hvidløg i 1 minut. Tilsæt 200 g hakket kylling, halvdelen af den revne squash samt halvdelen af den revne gulerod, og brun det godt.
  5. Tilsæt 1 spsk krydderi, 400 g cherrytomater, 1 dl bouillon og 1 tsk sukker, og bring saucen i kog. Skru ned til svag varme, læg låg på gryden, og lad saucen småkoge i ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber.
  6. Inden servering blandes resten af den revne squash og de revne gulerødder med spaghettien. Dryp med lidt olie.
  7. Anret grøntsagsspaghetti og bolognese i dybe tallerkener eller server dem hver for sig i skåle.