Laks med lynstegte grøntsager, bulgur og lime-dild sauce
20-30
5 dages holdbarhed

Laks med lynstegte grøntsager, bulgur og lime-dild sauce

Ovnstegt laks med masser af lynstegte grøntsager serveret med bulgur og en lækker frisk sauce med creme frisk, lime og dild. Nemt og hurtigt på en hverdag.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • fisk,
  • mælk,
  • selleri,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Bulgur (Gluten, Hvede)
125 g
Laksefilet u. skind (har været frosset) (Fisk)
2 stk
Lime
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Dild, frisk
½ pose
Bladselleri (Selleri)
2 stilk
Rødløg
1 stk
Gul peber
1 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 695 kcal
  • Fedt 33 g
  • Kulhydrater 60 g
  • Protein 38 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2°C. For den bedste smagsoplevelse anbefaler vi, at retten spises som en af de første.

  1. Tænd ovnen og varm op til 210°C (Varmluft).
  2. Kog bulgur i 3 dl vand med lidt salt i 12 min. under låg. Sluk og lad trække til resten af retten er færdig. Hæld evt. overskydende vand fra.
  3. Læg laksestykkerne på en bageplade med bagepapir og krydr med salt og peber. Riv skal af ½ lime, pres saften og sæt til side. Skær den anden halve lime i tynde skiver og læg dem taglagt på laksestykkerne. Bag laksen i ovnen i 15 min.
  4. Lime-dild sauce: Rør creme fraiche med fintklippet dild og revet limeskal og smag til med lidt salt og peber.
  5. Skær bladselleri i skiver på skrå. Pil løg og skær i tynde både. Fjern kerner og skær peberfrugt i strimler.
  6. Varm olie i en wok eller på en pande og svits grøntsagerne 4 min. under omrøring. Tilsæt limesaft og smag til med salt og peber. TIP: Bland grøntsagerne med bulgur inden servering.
  7. Servér ovnstegt laks med bulgur, lynstegte grøntsager og lime-dild sauce.