Sennep-rosmarin schnitzel med honning-citronstegte gulerødder
35
5 dages holdbarhed

Sennep-rosmarin schnitzel med honning-citronstegte gulerødder

Masser af dejlig smag fra rosmarin og citron. Schnitzlerne smøres med sennep, rosmarin og citronskal inden stegning. Serveres med bulgur og lynstegte gulerødder med peberfrugt og sødme fra honning samt en nem og lækker pandesauce.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Mel

Det skal du bruge

Skinkeschnitzel
2 stk
Sennep (Selleri, Sennep)
1 tsk
Rosmarin
1 tsk
Citron
½ stk
Grøntsagsbouillon (Selleri)
½ terning
Bulgur (Gluten, Hvede)
2 dl
Gulerod
350 g
Rød peber
1 stk
Honning
1 tsk
Letmælk (Mælk, Laktose)
1½ dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 556 kcal
  • Fedt 8 g
  • Kulhydrater 78 g
  • Protein 43 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Smør schnitzlerne med 1 tsk sennep og fordel ½ tsk rosmarin (GEM resten til senere) på schnitzlerne. Krydr med fintrevet skal af ¼ citron, lidt salt og peber og lad dem trække mens resten gøres klar.
  2. Kog 3½ dl vand og opløs ½ bouillonterning i vandet.
  3. Kog 175 g bulgur i bouillonen ca. 12 min. for svag varme og under låg.
  4. Skræl gulerødder, skyl og rens peberfrugt, fjern kernehus og kerner. Del gulerødderne i ca 10 cm stykker og del i kvarte på langs, skær peberfrugt i tynde strimler.
  5. Lynsteg gulerødderne 3 min. i lidt olie først ved høj varme, skru derefter ned til middel varme.
  6. Kom peberfrugt, ½ tsk rosmarin, skal af ½ citron, 1 tsk honning og 1 spsk citronsaft ved og steg endnu 2-3 min. Krydr med salt og peber.
  7. Steg imens schnitzlerne på en varm pande ca. 2 min. på hver side. Læg kødet til side. Pisk 1½ dl mælk med 1 spsk mel og kog panden af med blandingen. Det skal kun småsimre, så saucen ikke skiller. Smag til med lidt salt og peber.
  8. Anret schnitzlerne på tallerkenerne, hæld lidt sauce hen over eller server den til. Server med bulgur samt lynstegte grøntsager.