Mac&cheese med blomkål og lækker bønnesalat
30-40
Vegetar
5 dages holdbarhed

Mac&cheese med blomkål og lækker bønnesalat

Den amerikanske klassiker har fået et sundt twist med blomkål og selvfølgelig masser af ost. Serveret med en fyldig salat med 2 slags bønner. Perfekt til en kødfri dag.

Ingredienser

Allergener
  • Mandler,
  • laktose,
  • gluten,
  • mælk,
  • nødder,
  • selleri,
  • sennep,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Letmælk (Mælk, Laktose)
2½ dl
Blomkål
1 stykke
Risoni (Gluten, Hvede)
150 g
Revet ost (Mælk, Laktose)
50 g
Mandelflager (Nødder, Mandler)
½ pose
Grønne bønner
150 g
Butterbeans
1 dåse
Bladselleri (Selleri)
1 stilk
Rødløg
1 stk
Lys balsamico (Svovldioxid)
1 spsk
Sennep (Sennep, Svovldioxid)
1 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 859 kcal
  • Fedt 30 g
  • Kulhydrater 103 g
  • Protein 44 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Bring en gryde med rigeligt letsaltet vand i kog. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Bechamel: Smelt 1 spsk smør i en gryde, tilsæt 1½ spsk mel og pisk det godt sammen. Tilfør 2½ dl mælk lidt ad gangen og kog det sammen 3-4 min under omrøring. Smag til med salt og peber. Hvis saucen klumper gør det ikke noget, brug en stavblender til at samle den.
  3. Mac&cheese: Del blomkålen i mindre buketter. Kom pastaen i vandet, når det koger, kog op igen og lad koge 1 min. Tilsæt blomkål og kog videre 4 min. Hæld det i en sigte, dryp af og hæld derefter blandingen i et smurt ovnfast fad. Fordel bechamelsauce over blandingen, krydr med lidt salt og peber og vend det rundt med en ske, så fyldet blandes med saucen. Drys med revet ost, mandelflager og sæt i ovnen ca. 20 min.
  4. Bønnesalat: Nip imens de grønne bønner og kog 3-5 min. Hæld vandet fra og skyl med koldt vand. Hæld væden fra butterbeans, skyl og hæld dem i en skål. Skær de grønne bønner i mindre stykker. Skyl bladselleri og skær i tynde skiver. Pil løg, halvér og skær i skiver. Bland det hele i skålen med butterbeans. Pisk balsamico, sennep og 1 spsk olie sammen og hæld over bønnesalaten.
  5. Servér den bagte Mac & Cheese med bønnesalat.