Grillede thai-burgere med ananas-relish
25-35
4 dages holdbarhed

Grillede thai-burgere med ananas-relish

Sådan har du aldrig fået en sund burger før. Prøv de thai-krydrede oksekødsburgere med lækker salat og frisk ananas-relish til.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • jordnødder,
  • soja,
  • mælk,
  • sesamfrø,
  • byg,
  • hvede,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Olie
  • Peber

Det skal du bruge

Forårsløg
½ bundt
Mynte, frisk
½ pakke
Srirachasauce
½+½ pakke
Hakket oksekød
300 g
Ananas i tern
140 g
Lime
½ stk
Grøn peber
½ stk
Peanuts (Jordnødder)
1 pose
Coleslaw-blanding
150 g
Sesamolie (Soja, Sesamfrø)
1 tsk
Burgerbolle (Æg, Gluten, Mælk, Byg, Hvede, Rug, Laktose)
2 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 732 kcal
  • Fedt 35 g
  • Kulhydrater 60 g
  • Protein 43 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd grillen, hvis du ønsker at tilberede retten på grill. Ellers tænd ovnen og varm op til 200°C (Varmluft). Du kan også lune bollerne på en brødrister, så skal du ikke tænde ovnen.
  2. Burgerbøffer: Hak forårsløg og mynte fint. Pisk første portion srirachasauce med ½ spsk vand. Rør det i kødet med ⅔ af forårsløgene, halvdelen af mynten og lidt salt. Form en flad bøf pr. person ca. 1½ cm tykke og pensl med olie.
  3. Ananas-relish: Hæld væden fra ananas og hak ternene groft. Bland med resten af mynten og forårsløg samt 1 tsk limesaft (gem resten til dressing).
  4. Salat: Skyl, rens og skær peberfrugt i små tern. Hak peanuts groft. Bland peberfrugt og peanuts med kålblandingen.
  5. Dressing: Pisk 1 spsk limesaft, sriracha og sesamolie til dressing. Smag til med salt og peber og vend i salaten.
  6. Grill bøfferne på direkte varme ca. 4 min. på hver side. Pande: Varm lidt olie op på en (grill)pande ved høj varme. Brun bøfferne 1 min. på hver side. Skru ned til middel varme og steg færdig 7-8 min. ialt.
  7. Flæk bollerne og lun på grillen, i ovnen eller på brødrister. Byg en burger med salat, bøf og relish topping og servér resten af salaten til.