Mørbradbøffer med bløde løg
30-40
Glutenfri
5 dages holdbarhed

Mørbradbøffer med bløde løg

Nyd smagen af svundne tider - den holder! Klassisk og traditionel dansk middagsret med mørbradbøffer og bløde løg, som er sundere, end du umiddelbart tror, men med mindre grønt.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Smør

Det skal du bruge

Kartofler
400 g
Svinemørbrad
300 g
Løg
1½ stk
Grøntsagsbouillon
½ pose
Letmælk (Mælk, Laktose)
2 dl
Majsstivelse
½ pose
Hjertesalat
1 stk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 481 kcal
  • Fedt 13 g
  • Kulhydrater 49 g
  • Protein 42 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min. til de slipper, når man stikker i dem. TIP: Kartoflerne kan evt. pilles efter kogning.
  2. Fjern sølvsenen fra mørbraden. Skær i bøffer ca. 3 cm tykke. Stil hvert stykke på højkant og bank let med en kødhammer. Krydr med salt og peber.
  3. Pil løg og skær i tynde skiver. Varm ½ spsk smør på en pande og steg løgene lysebrune. Tilsæt 2 spsk vand og lidt salt. Lad løgene stege til vandet er opsuget. Tag løgene af og hold dem varme.
  4. Varm ½ spsk smør på panden til det bliver gyldent. Brun bøfferne 1 min. på hver side. Skru ned til middel varme og steg 3-4 min. på hver side til de er gennemstegte. Tag af panden og hold varmt.
  5. Opløs bouillon i mælk på panden og kog det op. Rør majsstivelse med en 1 spsk. vand. Jævn det under omrøring, og lad det koge i 3 min. Smag til med salt og peber.
  6. Skyl salat. Anret som vist på billedet og servér.