Chili-cheddar bagelburger med bønnefritter og chilidip
30
4 dages holdbarhed

Chili-cheddar bagelburger med bønnefritter og chilidip

Burger med fritter er en rigtig klassiker. Her får du retten i en helt ny, spændende version med chili-cheddar bagel og bønnefritter.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • byg,
  • hvede,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Grønne bønner
150 g
Rød chili
½ stk
Solo hvidløg
½ stk
Tomat
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Hakket oksekød
300 g
Chili/cheddar-bagel (Mælk, Byg, Hvede, Rug, Laktose)
2 stk
Rucola salat
30 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 783 kcal
  • Fedt 28 g
  • Kulhydrater 82 g
  • Protein 50 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Skyl og nip bønnerne. Fordel på en bageplade med bagepapir og vend med lidt olie og salt. Bag ca. 18 min. til de har fået lidt farve Vend gerne undervejs.
  3. Hak chili og hvidløg fint. Steg det i 1 tsk olie i ca. 3 min. uden det tager farve. Hak tomat groft og steg med ved lav varme i ca. 5 min.
  4. Hæld olien med chili, hvidløg og tomat i en skål og lad det køle af. Vask ikke panden, brug den til at stege bøfferne på, så de får smag fra olien. Bland creme frisk i skålen, når det er kølet af.
  5. Form kødet til 2 flade bøffer ca. 1½ cm tykke. Krydr med salt og peber. Steg bøfferne på panden til de er gennemstegt ca. 10-12 min. i alt.
  6. Varm bagels med i ovnen de sidste 4-5 min.
  7. Skyl rucola. Halvér bagels og smør både over og under med chilidip. Fordel rucola og læg en bøf i hver. Servér med bønnefritter og resten af dippen.