Bagt fisk med mandel-persille topping og sweet potato fritter
Lækker hvid fisk med masser af smag. Den friske topping sætter prikken over i'et og serveret med søde kartoffel fritter bliver du mæt på den sunde måde.
Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.
Sådan gør du
Opbevar fisk ved 2 grader. Tilbered senest dagen efter levering.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Rist brødet. Hak mandler, persille, ½ solo hvidløg og brød groft. Riv skal og pres saft af ½ citron (Gem halvdelen af den hakkede persille og ⅓ af det hakkede hvidløg til dippen). Vend det med 1 spsk olie, salt og peber.
Skræl søde kartofler, skær i tynde fritter på ca. 1 x 5 cm. Vend med 1 tsk røget paprika, olie, salt og peber og læg i et lag på en bagerist med bagepapir. Bag dem i ovnen 20-25 min.
Skær fisken i 2 stykker, fordel persilletoppingen på fileterne. Læg fileterne med topping i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og sæt fisken ind i ovnen til kartoffel fritterne de sidste 7-8 min. af ovntiden.
Skyl salat og del i mindre stykker. Bland 1 dl yoghurt med resten af persille og hvidløg til dip.
Server fisken med søde kartoffel fritter, salat og dip. TIP: Sørg for at lade skindet blive i fadet.