Kinesisk sursød-sauce med rabarber, oksekød og agurk
30
5 dages holdbarhed

Kinesisk sursød-sauce med rabarber, oksekød og agurk

Der er noget særligt over den sursøde kombination - her i en lidt anderledes udgave med friske rabarber, som fungerer rigtig godt i det salte køkken- sammen med sæsonens øvrige friske råvarer. En rigtig smagfuld og dekorativ wokret.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • gluten,
  • soja,
  • mælk,
  • sennep,
  • svovldioxid,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Sukker
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Nudler (Gluten, Hvede)
150 g
Gulerod
200 g
Agurk
½ stk
Rabarber
125 g
Strimler af oksekød
250 g
Sojasauce (Gluten, Soja)
1 spsk
Rødvinseddike (Svovldioxid)
1 spsk
Saucejævner (Mælk, Laktose)
½ spsk
Oksebouillon (Sennep)
½ terning
Ingefær
15 g
Hvidløg
½ fed
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 522 kcal
  • Fedt 7 g
  • Kulhydrater 74 g
  • Protein 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kog rigeligt letsaltet vand op i en gryde. Kog 150 g nudler ca 4 min. Hæld vandet fra.
  2. Skræl gulerødder, og skær i 4 mm skiver på skrå. Skyl agurk, og skær i tykke bjælker på ca. 4 cm. Skyl rabarber, og skær i 2 cm stykker. 
  3. Varm en stor pande op med olie, og brun kødet ved kraftig varme på alle sider. Læg kødet til side på en tallerken.
  4. Steg gulerødder i olie 2 min. Rør hele tiden i dem. Tilsæt de øvrige grøntsager og steg videre ca 4 min. Rør ofte.
  5. Rør 1 spsk sojasauce, 1 spsk eddike (TIP: Spar på eddiken, hvis du ikke vil have den for syrlig), 1 spsk sukker, ½ spsk saucejævner og ½ terning bouillon opløst i 1½ dl kogende vand sammen i en skål. Tilsæt revet ingefær og ½ fed presset hvidløg.
  6. Tilsæt kød og sauce til grøntsagerne, og kog godt igennem. Smag til med salt og peber.
  7. Servér retten med kogte nudler.