Svinekæber med grov mos og kålsalat
25
5 dages holdbarhed

Svinekæber med grov mos og kålsalat

Det er ganske enkelt smovsemad med møre sousvide svinekæber, der tilberedes i en smagfuld sovs og serveres med grov mos og sprød salat. Velsmagende og hurtig at tilberede.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • svovldioxid

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Smør
  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Svinekæber (Selleri)
450 g
Rødvin cooking wine (Svovldioxid)
1 dl
Gulerod
200 g
Bagekartoffel
2 stk
Pastinak/persillerod
300 g
Æbleeddike (Svovldioxid)
½ spsk
Sennep grov (Sennep, Svovldioxid)
1 tsk
Snittet grønkål
100 g
Saucejævner (Mælk, Laktose)
½ spsk
Kulør
1 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 720 kcal
  • Fedt 19 g
  • Kulhydrater 83 g
  • Protein 53 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Hæld svinekæber med væde op i en gryde og tilsæt 1 dl rødvin. Bring i kog.
  2. Skræl gulerødder og skær dem i ½ cm tykke skiver og tilsæt dem til svinekæberne. Lad det simre ca. 20 minutter under låg.
  3. Skræl kartofler og pastinak og skær dem i mindre stykker ca. 3x3 cm. Læg dem i en gryde, dæk med vand og bring i kog. Kog dem under låg ca. 15 minutter. Hæld det meste af vandet fra og mos det groft med et piskeris eller en gaffel. Tilsæt 1 spsk smør og smag til med salt og peber.
  4. Pisk ½ spsk æbleeddike, 1 spsk olivenolie, 1 tsk sennep og peber sammen til en dressing til kålsalaten og hæld den over kålen. Lad den stå og trække til resten af retten er klar. 
  5. Jævn sovsen med svinekæberne med sovsejævner, brug lidt ad gangen til det har den ønskede konsistens. Tilsæt kulør – også lidt ad gangen til det får en pæn farve.
  6. Server svinekæberne med mosen og kålsalat.