Brasiliansk-inspireret falafelsalat med kartoffeltern
30-40
Vegetar
5 dages holdbarhed

Brasiliansk-inspireret falafelsalat med kartoffeltern

Falafler er efterhånden meget populære. Her kan du prøve dem lavet på bønner i stedet for kikærter. Inspireret af den brasilianske nationalret Acarajé. Falaflerne serveres med kartoffeltern, agurk, peberfrugt og dressing. En skøn vegetarret til en kødfri dag.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • mælk,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Hvidløg
⅔ fed
Løg
½ stk
Kidneybønner
1 dåse
Rasp (Hvede)
2+3 spsk
Ras el hanout
1+1 tsk
Kartofler
400 g
Hjertesalat
1 stk
Agurk
1 stk
Koriander, frisk
½ pose
Rød peber
1 stk
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1¼ dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 683 kcal
  • Fedt 20 g
  • Kulhydrater 95 g
  • Protein 29 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen og varm op til 220°C (Varmluft).
  2. Falafler: Pil hvidløg og løg og del i et par mindre stykker. Hæld væden fra bønnerne og blend dem i en foodprocessor med hvidløg, løg, 2 spsk rasp og 1 tsk ras el hanout krydderi. Tilsæt en smule vand, hvis massen er for tyk til at forme til små kugler. Tryk kuglerne let flade med en finger til falafler. Vend dem i resten af raspen og læg dem på den ene side af en bageplade med bagepapir.
  3. Kartoffeltern: Skær kartoflerne i små tern på ca 1x1 cm. Læg dem på den anden side af bagepladen. Hæld en smule olie over kartoflerne og krydr dem med krydderiblanding, salt og peber. Vend det hele godt rundt, så krydderier og olie fordeles jævnt på kartoffelternene. 
  4. Sæt bagepladen i ovnen og bag i 15-18 min til falafler og kartofler er sprøde.
  5. Grøntsager: Skyl salaten og del den i hele blade. Skyl agurk og skær den i små tern. Skyl og hak koriander. Fjern kerner fra peberfrugt og skær i tern.
  6. Fordel falafler, kartoffeltern, peberfrugt og agurk på salatbladene. Kom creme frisk over og drys med koriander.