Grillet avocado på et fad

Grillede grøntsager og fantastiske salsaer

Tag med på en lille smagsrejse til Caribien! En af de mest traditionelle elementer i det caribiske køkken er det at grille fødevarer; både kød, fisk, fjerkræ og grønt får ofte en tur på grillen og bliver serveret med en eller flere velsmagende salsaer til.

Her kommer opskriften på grillede avokadoer og forskellige slags salsaer, så du kan få en bid af Caribien hjem i dit køkken eller på grillen.

Grillede avokadoer

Stort set alle grøntsager kan grilles, men en af de grøntsager, der virkelig er værd at teste over gas eller kul, er avokadoen.

Halver og udkern en moden avokado, pensl den med lidt olie og grill den nogle minutter på direkte varme med snitfladen nedad. Fjern skrællen og dryp olivenolie, flagesalt og presset citron over. Det smager fantastisk!

Server den evt. med den klassiske tomatsalsa - pico de galo. Eller hvorfor ikke give tomatsalsaen et twist og tilsætte grillet mango? Du finder opskriften på begge salsaer herunder.

Grillede avoadoer

Pico de gallo tomatsalsa

(4 personer)

Det skal du bruge:

  • 4 tomater
  • 1 løg
  • 1 bundt koriander
  • ½ tsk. chiliflager
  • 1 lime
  • Salt og sort peber

Hak tomater, løg og koriander. Bland ingredienser i en skål og pres saften fra en lime over blandingen.

Smag til med salt og peber og chiliflager.

Pico de gallo tomatsalsa

Grillet mango- og tomatsalsa

(4 personer)

Det skal du bruge:

  • 400 g tomater
  • 1 salatløg
  • 1 mango
  • 1 lime
  • 1 glas koriander
  • 1 rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og sort peber

Skræl mangoen og skær den i skiver. Grill skiverne og skær dem derefter i tern.

Del tomaterne og fjern kernerne med en ske. Skær tomaterne i tern og hak salatløg og chili fint. Bland det hele i en skål, pres hvidløg og saften fra limen i.

Smag til med salt, peber og finthakket koriander.

Lad salsaen stå og trække lidt inden servering.


Smag på Caribien

Det caribiske køkken er en fusion af bl.a. kreolske, indianske, afrikanske, mellemøstlige og europæiske traditioner.

Resultatet er en verden af kraftfulde smage; fra stærke saucer, fyldige krydderiblandinger og lækre marinader til eksotiske desserter med den perfekte balance af syre og sødme - og rom, naturligvis!

Til vores caribiske grill-tema har vores kokketeam udviklet en række opskrifter med inspiration fra det caribiske køkken. Prøv dem og lad dig forføre.

Læs mere her