Karrydeller med råkost og kartoffelbåde
30
2 dages holdbarhed

Karrydeller med råkost og kartoffelbåde

De skønne kyllingedeller med let smag af karry, serveres med en frisk og sund råkost med rødbede og gulerod samt kartoffelbåde i ovnen. Creme frisk dip med mild smag af sød sennep fuldender retten. En ret for hele familien.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • sennep,
  • havre

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Olie
  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Bagekartoffel
3 stk
Hakket kylling
300 g
Karry
1 tsk
Hvidløg
1 fed
Havregryn (Gluten, Havre)
⅔ dl
Pasteuriseret æg (Æg)
½ bæger
Rødbeder
175 g
Gulerod
200 g
Creme fraiche (Mælk, Laktose)
1 dl
Sød sennep (Gluten, Sennep)
2 tsk
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 728 kcal
  • Fedt 19 g
  • Kulhydrater 95 g
  • Protein 45 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Frys kødet ned, hvis du ikke kan nå at lave retten senest dagen efter levering.

  1. Tænd ovnen på 200 g varmluft. Skær kartoflerne i både og bland dem med 1 tsk olie, salt og peber. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen 20-25 min.
  2. Rør imens hakket kylling med 1 tsk karry, 1 fed presset hvidløg, ¾ dl havregryn, ½ æg, salt og peber.
  3. Varm en slip-let pande op til middel varme med lidt olie eller stegemargarine. Form farsen til frikadeller med en spiseske dyppet i vand mellem hver delle (så slipper farsen nemmere).
  4. Steg dellerne ca. 7 min på hver side. Sluk og lad stå på eftervarmen indtil resten af retten er færdig.
  5. Mens dellerne steger skrælles rødbede og gulerødder. Riv dem på den grove side af et råkostjern eller i en foodprocessor. Bland de revne grøntsager i en skål.
  6. Rør 1 dl creme frisk med 2 tsk sennep og smag til med lidt salt og peber.
  7. Server dellerne med ovnstegte kartofler, råkost og sød sennepsdip.