Grillstegt laks med rodfrugter
35
2 dages holdbarhed

Grillstegt laks med rodfrugter

Lækre laksefileter stegt på grillpande, serveres på en bund af stegte rodfrugter med små kartofler.

Ingredienser

Allergener
  • Fisk,
  • selleri

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Olie

Det skal du bruge

Kartofler
500 g
Knoldselleri (Selleri)
¼ stk
Gulerod
200 g
Pastinak/persillerod
150 g
Citron
½ stk
Laksesteak (butterfly) (Fisk)
275 g
Bredbladet persille
1 drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 635 kcal
  • Fedt 29 g
  • Kulhydrater 63 g
  • Protein 32 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

Tip fra kokken:

Opbevar fisk ved 2 grader. Tilberedes senest dagen efter levering.

  1. Kog kartoflerne i gryde med letsaltet vand i ca. 15 min.
  2. Skræl alle rodfrugterne og skær dem i store tern. Skær ½ citron i 3 tykke skiver.
  3. Varm olie op på en pande, steg citronskiverne til de er gyldne. Tilsæt rodfrugterne og vend dem ofte, så de bliver stegt på alle sider uden at de bliver brune - ca. 10 min. i alt.
  4. Steg laksen på en varm grillpande eller alm. pande (TIP: Du kan også tilberede laksen på havegrillen) i ca. 6-8 min. Krydr med salt og peber.
  5. Skyl og hak persille. Tilsæt 1 tsk sukker, persille og 1 dl vand til rodfrugterne og kog i 2 min. Smag til med salt og peber.
  6.  Servér den grillstegte laks med citronglaserede rodfrugter og kogte kartofler.