 |  Nyhed for børn og familierNu kan du få opskriften og alle råvarerne til børnenes nye og gamle livretter bragt lige til din dør. RetBørnevenlig er vores nye kategori af retter, som skal friste alle børn. Tag børnene med i køkkenet, så kan de være med til at lave maden, og I kan få en hyggelig, sjov og lærerig aften sammen. Eller lad børnene få deres egen ugentlige maddag - så smager maden jer endnu bedre.
Opskrifterne er meget detaljerede og giver tips til, hvad børnene kan hjælpe med. Eksempler på retter er mørbradspyd med ananas og mango eller ristaffel med kylling i karrysovs. Nedenfor kan du læse mere om retterne og tilberedningen.
 Nye og gamle livretter på middagsbordetHver uge byder vi nu på en ny og børnevenlig ret. Fælles for alle de dejlige retter er at:
- Maden kan laves på ca. en halv time
- Børn kan selv lave maden - eller være med til det
- Børnene kan se hvad de spiser, da de enkelte ingredienser oftest er adskilt i retterne
- Det er sund mad
- Populære grøntsager, som kan spises rå, indgår ofte: fx gulerødder, peberfrugt, sukkerærter, agurk, cherrytomater etc.
- De ofte indeholder noget velkendt og lyder tiltalende for børn
- De er knap så krydrede og stærke
- Der aldrig forekommer skaldyr og indmad
Oftere end i vore øvrige kategorier byder vi her på klassiske retter, som man sjældent selv laver - og som er sikre hits hos børn i alle aldre. Nogle gange twister vi dog lige retten lidt af hensyn til tidsforbruget eller sundheden.
 Opskrifterne er nemme og udførligeVi gør altid en dyd af gennemprøvede og velbeskrevne opskrifter. I RetBørnevenlige retter gør vi derfor beskrivelserne endnu mere udførlige og fri for uforståelige fagudtryk. Faktisk har vi målsat os at børn helt ned til 11-12 år selv skal kunne lave maden! Og mindre børn kan allerede fra 5-6 års alderen være med til madlavningen.Vi håber at børnene kan få nogle rigtige succesoplevelser med en egen maddag - at de både lærer nyt om madlavning og råvarer. Og bagefter kan sole sig i hele familiens glæde ved den gode mad.
Herudover er der i opskrifterne ofte tips til jer som forældre om, hvad de mindre børn kan hjælpe med, fx snitte grønt, blande fars, krydre, sætte maden på spyd etc.
Læs mere om børn i køkkenet |  |