Smagekasse - My Brothers Wine

Clos de la Tierra Sana 2008, Mendoza, Argentina
4 personer
Smagekasse - My Brothers Wine - Clos de la Tierra Sana 2008, Mendoza, Argentina  Ingredienser:

12 flasker fra Clos de la Tierra Sana 2008, Argentina:

6 flasker rødvin - Bonarda, My Brothers Wine
3 flasker rødvin - Bonarda RESERVA, My Brothers Wine
3 flasker hvidvin - Viognier

 

Vi har i marts måned sammensat en vinkasse med spændende og sjældne vine fra ”Clos de la Tierra Sana”, eller på dansk den Sunde Jord. Vingården ligger 50 km sydvest for selve byen Mendoza i vinregionen af samme navn i Argentina. Nærmere bestemt ligger gården i det lille område ”La Reduccion”. Ejendommen har 46 hektar med dejlige oliventræer, ferskner og abrikoser, hvidløg og tomater, samt 13 hektar med druer og i alt 51.000 vinstokke. Druesorterne er Bonarda, Syrah, Malbec og Viognier. 

 

De danske brødre Per og Lars Jenster blev efter adskillige års søgen verden over, så betagede af den dejlige vingård og ikke mindst den dejlige vin, at de for nogle år siden købte vingården. Lars Jenster er blandt andet uddannet ønolog fra Frankrig og har erfaring fra adskillige sider af vinens verden fra flere kontinenter. Per Jenster, som er professor og bosat i Shanghai, har bl.a. skrevet bøger om vinindustrien.

 

Bonarda druen: Netop i dette område trives Bonarda-druen måske allerbedst i hele Argentina. Bonarda druen stammer oprindeligt fra Frankrig og er faktisk vinsorten Corbeau (eller Douce Noir) som ganske få kender, men som stammer fra Savoie-regionen i Frankrig op til de franske alper. Men det er i Argentina Bonarda druen har udfoldet sit virkelige potentiale.
Bonarda-vinmarkerne på Clos de la Tierra Sana er lidt usædvanlige i regionen anlagt efter Fransk – ”Cordon Royal- princip”, som er en dyrkningsmetode der favoriserer kvaliteten, ligesåvel som håndplukning og udvælgelse af druerne sikrer gode og sunde druer som substans i vinen.


Viognier druen: Det er forholdsvis usædvanligt at dyrke Viognierdruen i denne region. Men det er lykkedes at få et spændende resultat frem i denne Viognier. I det 20. århundrede har Viognier-druen mest været kendt fra Frankrig og specielt fra appellationen Condrieu i det nordlige Rhone. Af nogle særligt respekterede sagkyndige i verden er Viognier anset for at være måske den fineste hvidvinsdrue at dem alle. Vinen er dog ikke helt nem at fremstille succesfuldt alle vegne.

 

 

Serveringsforslag Bonarda: Denne vin er let aromatisk og giver en ganske kraftig farve og en behagelig naturlig smag. Den er frugtig, en lille smule krydret, varmer og er ikke voldsom i sin natur, som mange kraftigere vine kan være og er derfor ukompliceret nem, behagelig og føles nærmest sund at drikke. Vinen er den perfekte ledsager til grillede grøntsager eller lettere kødretter og f.eks. pastaretter med tomat.
 
Serveringsforslag Viognier: Clos de la Tierra Sana har haft held til at frembringe fine, flygtige og delikate blomsterdufte med en let krydret karakter, som direkte skyldes druesorten. Samtidigt kan det fornemmes at man har fået sin egen geografi og terroir til at præge vinen. Vinen nyder de selv helst i kølige Champagneglas, til trods for at vinen slet ikke er mousserende. Vinen er dejlig som aperitif før middagen og sammen med fiskeretter og andet godt fra havet. Men på Clos de la Tierra Sana tager de også deres hvidvin frem til næsten alle vegetarretter eller til lyse kødretter.
 
Se billeder - læs om og bo på Den Argentinske Farm ”Clos de la Tierra Sana” www.closdelatierrasana.com
Næringsindhold pr. person:
Energi: 0KJ (NaN Kcal)
Energy (KJ)Energy (kcal)Energi (%)
ProteinNaN
KulhydratNaN
FedtNaN