Tilberedningstid ca. 35 minutter
1. Kog kartoflerne i letsaltet vand og tilsæt slikærterne de sidste par minutter af kogetiden.
2. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Læg kødet imellem 2 stykker plastikfolie. Bank det let med en kødhammer, så tykkelsen bliver ca. 1 cm over det hele.
3. Krydr raspen med salt og friskkværnet peber. Vend schnitzlerne i raspen. Det skal bare være et tyndt lag rasp.
4. Varm olie og smør på en stegepande og tilsæt kødet, når smørret er ved at bruse af. Steg kødet ca. 3 minutter på hver side ved mellemvarme. Tag kødet op og hæld fedtstoffet fra.
5. Stil panden over stærk varme og tilsæt citronsaft, vand og kapers. Lad blandingen koge ind til en sirupagtig konsistens og hæld den over kødet. Pynt hver schnitzel med en skive citron og reven peberrod.
6. Servér med kartofler og slikærter.
|