Kyllingesalat med frisk mango og belugalinser
30
4 dages holdbarhed

Kyllingesalat med frisk mango og belugalinser

En frisk og lækker salat med mango og stegt kylling, garneret med belugalinser og et dejligt pift af chili. Det er samtidig en af de sunde low carb retter.

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • svovldioxid,
  • byg,
  • rug

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie

Det skal du bruge

Belugalinser (Gluten)
75 g
Kyllingebryst
280 g
Græskarkerner
2 spsk
Rød chili
½ stk
Hjertesalat
1 stk
Æble
1 stk
Mango
1 stk
Æbleeddike (Svovldioxid)
1 spsk
Hyldeblomstsaft
1 spsk
Rugbrød (har været frosset) (Byg, Rug)
2 skiver
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 779 kcal
  • Fedt 28 g
  • Kulhydrater 79 g
  • Protein 54 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Skyl 75 g linser i koldt vand og sæt dem over i en gryde med rigeligt vand tilsat ½ tsk salt under låg. Skru ned så snart det koger, og kog dem i 20 min.
  2. Skær kyllingekødet i strimler og mariner kødet i 1 spsk olie og salt/peber efter smag.
  3. Varm en pande op og rist græskarkerner til de begynder at poppe, hold godt øje med dem. Hæld dem ud på et stykke køkkenrulle og lad dem køle af.
  4. Svits kyllingestykkerne i lidt olie ved høj varme, skru ned for varmen når kødstykkerne har fået farve. Steg færdig ved middel varme – ca. 3-4 min i alt.
  5. Skyl og snit ½ chili i fine skiver. Skyl og snit salat. Skyl æblet, fjern kernehus og skær i tynde både.
  6. Skræl mangofrugten og skær smalle skiver af. Del skiverne i mindre stykker. TIP! Skræl mangoen med en kartoffelskræller, sæt den på højkant og skær skiver på den brede del. Stenen er flad og ligger i midten
  7. Pisk en dressing sammen af 1 spsk eddike, 1 spsk olie, 1 spsk hyldeblomstsaft, salt og peber. Tilsæt chiliskiverne. Rist rugbrødet.
  8. Anret salaten med mango, æble, kylling og linser. Hæld dressing over og drys med græskarkerner. Server rugbrød til.