Tilberedningstid: ca. 30 min.
1. Dup inderfiletterne tørre med køkkenrulle. Del dem i mindre stykker. Krydr med salt og peber.
2. Varm olien på en pande ved god varme. Svits karryen under omrøring ca. ½-1 minut. Kom kødet på panden og brun det på alle sider. Skru ned til middel varme og steg til kødet er lige netop gennemstegt. Tag kødet af panden og lad det afkøle.
3. Skær agurken igennem på langs og fjern kernerne med en teske. Skær agurken i ca.3 mm tykke skiver.
4. Flæk og udsten avocadoerne. Skrab kødet ud med en ske og skær det i tern. Hæld væden fra ananassen og bland ananas, agurk og avocado med groftskåret koriander. Gem nogle hele korianderblade til pynt.
5. Lun brødet på brødristeren. Fjern kerner fra chilien og hak chilien fint. Pisk dressingen sammen af citronsaft, olie og chili. Smag til med salt og peber.
6. Bland salaten med dressing. Vend kyllingekødet i og pynt med korianderblade.
Opskriften er venligst udlånt af Danish Meat Association. |