350 g brune ris
625 g kylling inderfilet
1 dl sød chilisauce
1 spsk olie til stegning
1 romainesalat
300 g blommer
70 g sorte oliven uden sten
3 dl bouillon (1 terning)
2 spsk kapers
Kaperslage
1 spsk honning
Tilberedningstid: ca. 25 min.
1. Kog risene i 6 dl vand med 1 tsk salt i 18 min. Lad dem derpå trække under låg indtil retten er færdig.
2. Bring 3 dl vand i kog og tilsæt bouillonterning, kapers, kaperslagen og honning.
3. Skyl romainesalaten og bræk den i mindre stykker. Skyl blommerne og skær dem i både.
4. En wok eller en sauterpande med olie varmes op ved høj varme. Kylling og sød chilisauce tilsættes og steges i 3-4 min. Spar evt. lidt på chilisaucen, hvis du ikke ønsker retten stærk.
5. Blommer og oliven tilsættes og steger med i yderligere 1 min.
6. Romainesalat og bouillon tilsættes og retten varmes kort igennem og serveres straks med de varme ris.
Vil du ha' opskrifter og tips til en nemmere hverdag?
Få en gratis velkomstgave:De 5 bedste opskrifter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her