Vi sender fisken ved højest 2 grader. Når du modtager den kan den opbevares ved 5 grader, men skal så tilberedes senest et døgn efter modtagelsen.
Tilberedningstid: ca. 30 min.
1. Tænd ovnen på 200 grader. Krydr skrubbefileterne med salt og peber og rul dem sammen. Læg skrubbefileterne i et ovnfast fad, og hæld hvidvin ved. Damp skrubberne i ovenen i ca. 12 min.
2. Kog pastaen i rigeligt vand efter anvisningen på pakken.
3. Hak tomaterne fint. Skær peberfrugter og rødløg i små tern. Flæk chilien, fjern kerner, og hak chilien fint.
4. Vend tomater med peberfrugt, rødløg, presset hvidløg, chili og hakket persille. Tilsæt olivenolie, vineddike og honning, og krydr med salt og peber.
Opskriften er venligst udlånt af www.2gangeomugen.dk |