Vietnamesisk Pho Bo suppe med oksestrimler og nudler
30
4 dages holdbarhed

Vietnamesisk Pho Bo suppe med oksestrimler og nudler

Vietnamesisk suppe på oksekød i Pho Bo fond med ingefær, stjerneanis, citrongræs, nudler samt masser af friske krydderurter og grønt. Her er masser af smag og en behagelig mæthed.

Ingredienser

Allergener
  • Gluten,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber

Det skal du bruge

Oksebouillon (Sennep)
1 terning
Citrongræs
1 stilk
Ingefær
20 g
Stjerneanis
2 stk
Fuldkornsnudler (Gluten, Hvede)
100 g
Porre
1 stk
Squash
½ stk
Markchampignon
75 g
Bønnespirer
50 g
Sukkerærter
50 g
Krydderurteblanding (koriander)
7½ g
Krydderurteblanding (mynte)
7½ g
Strimler af oksekød
250 g
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 433 kcal
  • Fedt 7 g
  • Kulhydrater 49 g
  • Protein 44 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Kog 6 dl vand til bouillon. Snit citrongræs i tynde ringe, skræl ingefær og skær i skiver.
  2. Læg ingefær, citrongræs, bouillonterning og 2 stjerneanis i en stor gryde, hæld kogende vand over og lad simre 15 min.
  3. Kog 100 g nudler i rigeligt letsaltet vand i 5 min. Hæld i en si og skyl med koldt vand.
  4. Skyl og tør porre, ½ squash, svampe, bønnespirer, ærter og krydderurter.
  5. Skær porre i tynde strimler. Skær squash i små tern. Del svampene i 6 dele. Skær ærterne en gang over. Hak krydderurterne.
  6. Tilsæt kødet til suppen efter de 15 min. Læg låg på med det samme og lad stå ved lav varme i 1 min. Tilsæt porrer, squash og svampe, læg låg på og lad stå 2 min.
  7. Lige inden servering lægges bønnespirer og ærter i suppen. Smag til med salt og peber.
  8. Læg nudlerne i gryden, drys med krydderurter og servér.