Kalve scaloppine med portobellosauce og ovnstegte kartofler
35
5 dages holdbarhed

Kalve scaloppine med portobellosauce og ovnstegte kartofler

En italiensk klassiker af tyndtskåret kalvekød serveret med en forrygende portobellosauce og ovnstegte kartofler, squash og cherrytomater. Nemt og lækkert!

Ingredienser

Allergener
  • Laktose

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Mel
  • Olie
  • Smør

Det skal du bruge

Kartofler
500 g
Squash
½ stk
Cherrytomater
125 g
Timian, frisk
1 drys
Tyndtskåret kalveinderlår
2 stk
Portobello-svampe
90 g
Madlavningsfløde (Laktose)
1¼ dl
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 572 kcal
  • Fedt 21 g
  • Kulhydrater 57 g
  • Protein 39 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Halver kartofler på den lange led og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Skyl squashen og skær den i mundrette stykker ca. 2x2 cm og bland dem med kartoflerne. Skyl tomaterne og fordel dem over kartoflerne. Læg timiankviste ved, krydr med salt og peber og vend det hele med 2 tsk olie. Sæt pladen i ovnen og bag ca. 25 min.
  3. Bank kødet lidt fladere med hånden. Hæld mel op på en tallerken og krydr med ½ tsk salt og peber. Vend kødet i melet på begge sider, børst overflødigt mel af.
  4. Børst svampen og skær den i tynde skiver. Varm en pande op ved høj varme med smørret og steg svampene 4-5 min til de tager farve. Sæt dem til side på en tallerken - panden skal ikke vaskes af, den skal bruges til kødet.
  5. Kom lidt smør el. olie på panden ved høj varme. Steg kødet ca. 3 min. på hver side, skru ned til middelvarme, det må ikke få for meget. Tag kødet af og læg på et lille fad eller tallerkener.
  6. Kom nu fløde på panden og kog op ½ minut, kom svampene i, krydr med salt og peber. Hæld sovsen over kødet og server med de ovnbagte kartofler og grøntsager.