Kylling i sennepscrust med grønne ris
30
4 dages holdbarhed

Kylling i sennepscrust med grønne ris

De lækre sprøde kyllingestykker med mild sennepssmag serveres med grove ris mixet med avocado, sukkerærter, basilikum og et lille pift af chili. Det er ikke stærkt så børnene kan sagtens være med.

Ingredienser

Allergener
  • Laktose,
  • æg,
  • gluten,
  • mælk,
  • selleri,
  • sennep,
  • hvede

Basisvarerne kan indeholde andre allergener

Basisvarer

  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • Mel

Det skal du bruge

Fuldkornsris
200 g
Pasteuriseret æg (Æg)
½ bæger
Sennep (Selleri, Sennep)
1 spsk
Saucejævner (Mælk, Laktose)
1 spsk
Kyllingeinderfilet
300 g
Sukkerærter
75 g
Avocado
⅔ stk
Lime
½ stk
Rød chili
½ stk
Basilikum
1 drys
Ernæringsberegning (pr. portion)
  • Energi 655 kcal
  • Fedt 13 g
  • Kulhydrater 84 g
  • Protein 51 g
Oplysninger om allergener

Allergener er beregnet som vejledende information og er baseret på ingredienserne og ikke på "spor af". Venligst kontrollér indholdet af de varer, du modtager ved kassen.

Sådan gør du

  1.  Kog 200 g ris i 3½ dl. vand tilsat ½ tsk. salt i 18 min. Sluk og lad stå på eftervarme til resten af retten er klar.
  2. Bland ½ æg, ¼ dl. vand og 1 spsk. sennep i en dyb tallerken. Bland 1 spsk. mel, 1 spsk. saucejævner, salt og peber i en lille skål. Rør melblandingen i æggemassen til den er jævn.
  3. Hæld olie på en pande, og varm op til middel varme. Dyp kyllingestykkerne i æg/mel-blandingen en ad gangen og læg dem på panden. Steg kyllingen ca. 5 min. på hver side, og vend dem kun 1 gang, så crusten ikke går af (de skal være gennemstegte). 
  4. Skold ærterne i kogende vand, skyl efter med koldt vand. Snit på tværs i ½ cm tykke strimler.
  5. Del avocado, og fjern sten og skal. Skær i små tern, læg i en skål, pres saft af ½ lime over. Mos evt. let med en gaffel. Skyl chili, del, fjern frø og frøvægge og hak ½ stk. meget fint. Skyl og hak basilikum.
  6. Bland avocado med ærter, chili og basilikum. Mix avocadoblanding med de kogte ris, dryp med lidt olie, og smag til med salt og peber og evt. lidt mere limesaft. Servér risene til kyllingen.