Tilberedningstid: ca. 40 min.
1. Tænd ovnen på 200 grader. Perlebyggen skylles godt i koldt vand og koges i 6 dl letsaltet vand i 20 minutter alt efter hvor meget bid, du vil have i dem. Når perlerne er færdigkogte, hældes overskydende vand fra.
2. Skræl imens rødbederne og skær i mundrette stykker. Vend rødbeder med olie og læg dem på en bageplade og sæt dem i ovnen.
3. Afpuds og krydr mørbraden med rosmarin, salt og peber. Varm olien på en pande og brun mørbraden godt på alle sider. Læg serranoskinke på et stykke bagepapir og læg mørbraden herpå. Svøb mørbraden i serranoskinken og læg den i ovnen sammen med rødbederne i ca. 20 minutter. Bruger du stegetermometer er mørbraden færdig, når centrumtemperaturen er 65 grader.
4. Skær blommer i kvarte. Skyl og slyng salaten godt. Skyl og hak persille og vend med perlebyg sammen med presset hvidløg, olie, rødbeder, blommer og salat. Krydr med salt og peber.
5. Skær kødet i skiver og anret med salaten som vist på billedet.
Opskriften er venligst udlånt af GAU. |