Vi byder på lidt ekstra til 'kokken'. Nyd før du går igang eller mens du laver maden den ekstra halve agurk, som vi har leveret med.
Sådan gør du:
1. Skyl bladselleri og skær i små tern. Pil løg og hak det fint.
2. Lad en dyb pande eller en gryde blive varm ved høj varme. Kom kødet i og steg det til det har skiftet farve. Tilsæt løg, bladselleri og 2 tsk karry og steg det ca. 3 minutter.
3. Tilsæt sojasauce og skru ned til svag varme. Lad retten koge ca. 10 minutter under låg.
4. Varm pitabrødene efter anvisningen på emballagen.
5. Skyl og skær peberfrugt i strimler og agurk i tynde skiver. Skyl salaten og bræk bladene af.
6. Tag låget af gryden og kog videre nogle minutter under omrøring, til næsten alt væsken er fordampet. Smag til med salt og peber.
7. Pitabrødene kan serveres fyldte eller tingene kan stilles i skåle og hver person laver sine egne pitabrød.
Opskriften er venligst udlånt af Landbrug & Fødevarer. |