Tilberedningstid: ca. 40. min.
1. Kog risene i 7 dl vand tilsat 1 tsk salt under låg. Skru ned til svag varme, når risene koger og sæt minuturet på 18 min.
2. Rengør porren og skær den i tynde skiver og skær peberfrugt i tern. Hak skalotteløg fint og rist dem i olie på en stor pande eller i en wok. Tilsæt porre, peberfrugt og karry og rist det et par minutter.
3. Skræl agurken, skær den igennem på langs og fjern kernerne med en teske og skær den i tern. Skræl mango og skær den i tern. Tilsæt de kogte ris et drys safran og bouillon. Kom agurketern og mangotern i.
4. Dup wokstrimlerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Kom olien på en meget varm wok eller pande, kom wokstrimlerne på panden. Lad strimlerne blive brune inden de vendes. Steg kødet på alle sider i alt 1-1½ minut.
5. Kom rejerne på panden med kødet. Krydr med soja, presset hvidløg og citronskal.
6. Bland kød og rejer i risblandingen. Varm godt igennem og smag til med salt og peber. Pynt med skyllet, plukket persille.
Opskriften er venligst udlånt af Landbrug & Fødevarer. |